På min ETZ 251 fra 1992 har mit speedometer og kilometertæller aldrig fungeret tilfredsstillende. Har haft cyklen i ca.  11 år og har nu prøvet at skille drevet med en tandkrans og et snekkehjul fra hinanden. Der var 21 tænder på tandkransen og 12 tænder på snekkehjulet.
Nu har jeg så rodet hele mit gamle lager af alverdens MZ dele igennem og kan se at der er tandkranse med hhv. 21, 24, 27 og 30 tænder. Snekkehjulene har jeg med 12, eller 15 tænder.
Nu prøvede jeg så at montere tandkrans med 24 tænder sammen med et snekkehjul på 12 tænder. Her viste speedometeret 100 km/h når jeg kørte 80. Har så lige prøvet at udskifte snekkehjulet med et snekkehjul på 15 tænder, og nu ligner det noget, som kunne være tæt på. Det bliver testet grundigt på vej til Generalforsamlingen.
MEN: Er der nogen af Jer klubkammerater som ved noget mere om disse speedometerdrev. Kan se at speedometerets  reservedelsnummer på alle ETZ modeller er det samme (80 - 50.245) - uanset om de kører med 16" baghjul (som min ETZ 251 og ETZ 150) eller om de kører med 18" baghjul (som ETZ 250).
MVH Mugge 
Powered by Froala Editor