Klubmodul henter siden
Bing 84 "Standardindstillinger" for ETZ301
Christian Christensen

  30.05.2021
  12:49
Jeg har en ETZ301 Saxon, hvor jeg for endda noget tid siden (op til jul 2019) fandt ud af at den har trukket falsk luft i et eller andet omfang mellem indsugning på karburator og luftfilterkassen, idet gummistudsen derimellem simpelthen var blevet mør og var begyndt revne mange steder. Den har imidlertid gået ganske fornuftigt siden jeg fik den uden at jeg har haft brug for at røre ved karburatoren overhovedet, så jeg er nødt til at antage det har været tilfældet siden før jeg købte den, og at tidligere ejer simpelthen har trillet indstillingerne ind til at kompensere for det.
Nå, den slags går jo ikke rigtig, så jeg bestilte resolut en ny studs og et nyt luftfilter og fik begge monteret.
Men så kom problemerne. Nu er den umulig at starte, og drukner for et godt ord.
 
Min logik siger mig at tidligere ejers "kompensation", hvis dette er sket, jo nok har medført at der er lukket lidt ned for luften (Blandings/tomgangsskrue?), og evt. også til en vis grad op for brændstoffet(Nål/dyser?) Det er jo noget vores kære maskiner er lidt kildne overfor, så vidt jeg forstår, man skal være ret tæt på ideel blanding for at have held med at starte en gennemkold motor.
 
Så jeg måtte indse at jeg nok blev nødt til at prøve at trille karburatoren ind påny. Imidlertid var jeg på det tidspunkt i den situation at jeg ikke rigtig havde tid for "hverdagen" til at gå og nusse om MZeren, så jeg besluttede mig for at stalde den op for vinteren og afsætte tid til det i februar-marts op til sæsonstart. Da jeg pakkede den ud igen måtte jeg så konstatere at den tankfuld E5 jeg fejlagtigt havde ladet ladet stå i den totalt havde ødelagt lakeringen på tanken der lystigt boblede op og slap tanken - se evt. tråd om dette andetsteds hvis det har interesse. 
Jeg må indrømme det lidt tog lysten fra mig, så jeg fik kun tømt og tørret tank og svømmerhus for at forebygge at det blev værre, og så endte jeg reelt med at dække den til og jeg må med skam indrømme at den har stået stille lige siden (jeg var så en af de få der reelt fik mere travt på arbejde pga. Covid-19, og ikke havde skyggen af udsigt til at blive hjemsendt på noget tidspunkt, så ingen hjælp dér - surt sjov, men sådan er livet nu engang).
 
Men nok om det nu er lysten og til en vis grad tiden kommet tilbage, så jeg tænker jeg bør gøre et forsøg.
Tanken lever jeg indtil videre med, det bliver ikke værre af at bruge den, og der kommer jo heller ikke skidt i benzinen af det, da den står blank på indersiden. Men jeg har lidt betænkelighed ved at skulle skrue i karburatoren, da jeg ikke har hverken manual eller værkstedhåndbog til den. Så mit spørgsmål (efter en alt for lang smøre....) er simpelthen:
 
1)Er der nogen herinde der ved hvad standard udgangspunktet for indstilling af blandingsskrue samt nål er, så jeg i det mindste har et nogenlunde realistisk udgangspunkt at starte med?
2)For en sikkerheds skyld: Hvad er standard dyse størrelser?
3) Er der evt. nogen der har en beskivelse af en form for standardprocedure for indstilling?
 
Jeg er nødt til at gå ud fra at svømmerhøjde er nogenlunde OK, da maskinen har kunnet gå ok med det tidligere, men jeg vil da helt klart ind og sikre mig at indholdet af svømmerhus og især svømmerventilen er 100% rene og ok inden jeg går igang, nu den har stået så længe.
 
Christian Christensen

  30.05.2021
  21:09
Nu har jeg så haft karburatoren lukket op. Og har konstateret følgende monteret/indstillet:
 
Hoveddyse: 118
Tomgangsdyse: 45
Blandingsskrue: 1 1/4 omd. ude fra anslag.
Nål i 2. hak fra top. 
 
Lyder det rigtigt, eller som om der er justeret til den fede side? 
Gustav Hansen

  31.05.2021
  05:51
Hej 
Iht. betjeningsvejledningen der ligger her på siden er det standard.
 
Gunnar Olsen

  31.05.2021
  11:10
I MZnyt nr1 2010, side 9-10-11, er der en epistel om Bing karburatoren, Bladet kan downloades her fra denne side.
Karburatorer slides, især hvis der køres med oliepumpe. her får karburatoren ingen smøring via benzinen.
Forventet levetid for en Bing er 50.000 km., nålen og nålebrønd væsenlig kortere, herefter er problemer med huggeri i lav fart og større forbrug.
Tjek din nål, rillen med låsering kan være slidt så meget, at den knækker, føl med en finger ned ad nåle føles eller ses slid, bør den skiftes. Men og "hullet" nåledysen er slidt og bør skiftes.
Mvh, Gunnar 
Christian Christensen

  09.06.2021
  20:01
Tak for informationen Gustav -  havde ledt, men ikke fundet det, idet rep manualerne kun dækker BVF. Havde så ikke tænkt over at jeg kunne finde data under "Reservedele".
 
Ifølge standard data burde min karburator jo så egentlig potentielt endda kunne ske at stå lidt til den magre side i tomgang. Det har så siden vist sig at den ER indstillet ok.....må jeg lidt flovt indrømme. Det har ved grundig rengøring af karburatoren simpelthen vist sig at der var skidt i kanalerne, der går forbi luftskruen, så det må have været den egentlige årsag til at maskinen konstant druknede. Og ikke mit hjernespind om at den tidligere ejer skulle have fusket med indstillingerne.
 
Efter rensning starter og spinder den "som en mis" med standard indstillingerne.
Så skal jeg bare have fundet ud af hvad jeg gør med tanken. Indtil videre har jeg bestemt mig for at køre med tanken som den er og bare lade den boble op som den nu lyster. Jeg tænker det med lidt held over tid kan få resten af lakken, der jo alligevel er ødelagt, til at løsne sig og falde af mere eller mindre af sig selv. Så kan jeg jo træffe et endeligt valg når jeg er så vidt. Skal indrømme jeg p.t. kunne være en smule forfalden til at lade tanken stå "rå" og umalet, sådan lidt ala det en del lang distance enduro kørere gør, så de med det blotte øje kan vurdere hvor meget brændstof de har igen blot ved at kigge på skyggen uden på tanken.......meeen det afhænger nu en del af hvor "kønt" det udseende reelt er......vi får se. Det skader ihvertfald ikke maskinen at prøve det af.