Klubmodul henter siden
Svanetræf 2024
Niels Svane

  01.02.2024
  20:51
Halløj allesammen! 
Peter mindede mig om MZ-forummet herinde, og hermed deler jeg lige årets Svanetræfinformationer:
Svane-træf 2024
Tidspunkt: 2-4 februar 2024
Sted: Brusbjergvej 1, 5683 Haarby
Kære alle i MZ-klubben, nu er det blevet tid til indkaldelsen til årets første træf: Svanetræffet 2024. Som sidste år foregår det i min (Niels Svanes) have på Sydvestfyn, man ligger i telt, i udhusene, eller til nød indenfor. Der er også mulighed for at hænge hængekøjer op (inde og ude), og der er nu også et drivhus med plads til et par stykker.
Fremgangsmåden er igen:
- Fremmøde fra kl 16-17 stykker fredag d. 2, telte slås op, mad laves, bål stables på benene. Jeg kan evt. låne mit 4-5 pers. lavvu-telt ud.
- Al forplejning udover morgenbrød lørdag-søndag er for egen regning (jeg kan evt. købe lidt ind på forhånd).
- Jeg sørger for dele-øl til en billig penge.
- Der køres fællestur lørdag kl. 12:06, med mindre vejret er for strengt (isslag eller snestorm). Ruten vil gå forbi nogle af Fyns flotte og interessante steder.
- Der kan sparkes dæk på alt fra en gammel Honda Express, en Hercules Wankel, der er splittet ad, eller diverse Hondaer. Der vil blive afholdt stumpe-quiz, Stempel/Rotor-kast mm. (med præmie).
- Afgang senest kl. 14 søndag.
Der vil være et træf-klistermærke til de fremmødte.
Vi skal helst ikke blive mere end 12 overnattende, men det ser vi på.
Tilmelding senest en uge før til: tlf 50904798 eller nillersvane@gmail.com
Mojn og vi ses