Klubmodul henter siden
Skævt baghjul.
Ole Braad-Sørensen

  01.10.2022
  09:59
Ny (gammel) TS150 under restaurering
Masser af fusk i elsystem er rettet. Der er monteret Vape dynamo, LED lys overalt alt virker som forventet, men:
Under kørsel over ujævnheder siger affjedringen PivPiv og jeg har uden held forsøgt at genskabe lyden under stilstand.
 
Så går jeg mere i dybden og opdager at når baghjul belastes rører dækket forreste plastik af skærmen og selvfølgelig siger det så Piv under kørsel.
 
 Måler jeg afstanden fra dækket i højre side til kanten af stellet er der 15 mm. I venstre side er der 35 mm. Hjulet sidder altså ikke i midten af skærmen. Afstandsstykket mellem svinger og bremseanker er 39 mm.
 
Nu er så spørgsmålet:
* Skulle der mangle noget i højre side?
* Er hjulet spændt skævt op? (Tidligere ejer har skiftet alle eger)
* Er svingarmen skæv? Hvordan måles det hvis muligt?
* Andre tanker og forslag
 
 Sidebemærkning: Herresjovt igen at køre MZ når man er vant til 300Kg.
 
Sven Dahl Nielsen

  01.10.2022
  13:01
Hjulet burde sidde midt i skærmen hvis det sidder lige i gaflen , det kan være spændt symetrisk op ,det mener jeg ikke at det skulle være prøver lige at måle efter på mit hjul 
Sven Dahl Nielsen

  02.10.2022
  16:44
har testet et hjul der aldrig har været pillet ved fra en ts150
når jeg ligger det på et bord med bremsetromlen nedad er der 8mm mellem fælgkanten og bordet 
når jeg ligger det med tandhjulssiden nedad er der 15mm mellem fælgkanten og bordet 
så der er tydelig forskel  
Ole Braad-Sørensen

  02.10.2022
  18:10
Tak. Så er problemet løst. Kan se at min er helt hen i skoven.
 
Har taget hjulet af i dag for at skifte dæk. Gl. var revnet i siden. Et "stativ" til afbalancering og opretning er på vej fra Louis MC. Kan konstatere at egerne er sat med den "fejl" at fælgen rykkes ca. 1 cm til højre, altså netop hvad den ikke må. Når "stativet" ankommer skal jeg nok få rettet til. Så er der ikke meget tilbage før den bare er som ny.