Klubmodul henter siden
Nyt dødsfald i Klubben
Mogens Henriksen

  21.07.2026
  12:09

Det er med sorg, at jeg må meddele at vores gode klubkammerat gennem mange år, Jan Nygård Jensen, er afgået ved døden i weekenden 18. - 19. Juli 2026.

Jan var en af de personer som bare altid har været her og han vil blive savnet af mange kammerater fra MZ Klub DK. Jan blev 79 år.

I træfbogen figurerer Jan for første gang til Generalforsamlingen , september 1995 på MC Touring Campen. Jans sidste skriv i træfbogen var til Højlandstræffet i oktober 2024. Jan var flittig deltager til Højlandstræffet og har flere gange beriget selskabet med sit "Rynkeorgel", som han kaldte sin harmonika. Vi er mange som har skrålet med på de gamle travere i diverse sanghæfter.

Jan var altid rar, imødekommende, spændende og positiv at være sammen med.

Æret være hans minde.

På egne, og bestyrelsens vegne - Mugge

Mogens Henriksen

  26.07.2026
  10:27

I forbindelse med Jan´s bisættelse har jeg modtaget følgende oplysninger:

Bisættelsen skal foregå Lørdag d. 1. august 2026 kl. 13 i Redsted Kirke, Vindbakken 20, 7970 Redsted på Mors.

Familien ønsker at vi, i en motorcykelkortege, følger Jan på hans sidste køretur fra Thisted Sygehuskapel, Solbakkevej 13, 7700 Thisted. Kortegen starter kl 11:45 og køreturen bliver på 34 km.

Efter bisættelsen er der kaffebord mm. på Redsted Sognegård, Vindbakken 10.

For en god ordens skyld, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der ikke vil blive foretaget noget officielt fra MZ Klubbens side. Det har der aldrig været tradition for.

MVH Mugge (som regner med at deltage)