Klubmodul henter siden
Ny MZ-klub DK facebookgruppe, youtubekanal, Fredericiamessen mm.
Niels Svane

  17.03.2026
  19:08

Kære alle medlemmer i MZ-klub Danmark jeg håber I alle hygger i det spirende forår! Jeg skriver, da det på sidste bestyrelsesmøde i klubben (jeg deltog som kommende medie/it-ansvarlig) blev besluttet at oprette en dedikeret facebookgruppe for betalende klubmedlemmer. Denne vil spejle indholdet på klubbens hjemmeside 1:1 så vidt muligt, men også muliggøre mere smidig kommunikation medlemmerne imellem i det daglige. 

Har man lyst og mulighed for at være medlem hér, kan gruppen findes på følgende link:

https://www.facebook.com/groups/4381949782130632

Denne gruppe er IKKE affilieret med den eksisterende MZ - DK gruppe på Facebook, der er et interessefællesskab for MZ, som alle kan deltage i. Den nye er til gengæld klubbens FB-repræsentation, og det er udelukkende medlemmer af klubben, der har adgang. 

Jeg håber I vil støtte op om denne undseelige tilføjelse til klubben, der også vil gøre den mere tilgængelig for nye, yngre medlemmer. 

Jeg vil sideløbende lave en youtube-kanal, hvor jeg vil arbejde på at producere små film fra træf, fællesture, udenlandsrejser mv., samt "interviews" i garagerne rundt omkring, med diverse tekniske gennemgange af vores materiel. Dette håber jeg også I vil støtte op om. 

Har man forslag til materiale til denne, så modtages disse med kyshånd på: nillersvane@gmail.com

Link til denne: https://www.youtube.com/@MZ-clubDenmark

Mvh Niels

P.S. Gustav, Torben og Jeg håber på at vi ses til årets forårsudgave af Fredericia veteranmesse d. 28-29 marts, hvor der vil være en klubstand og to stumpe-stande samlet. Vil man gerne hjælpe til på klubstanden eller har en maskine at udstille, så kontakt Torben på: 42185292 eller mig på 50904798. Vil man have stumper med, så skriv/ring til mig på førnævnte nummer. 

Steffen Nørgaard Hansen

  17.03.2026
  19:50

Det lyder alt sammen spændende Niels - er pt. Ikke på Facebook, da de sociale medier ikke er på min favoritliste - måske tiden ændrer dette.

Gunnar Olsen

  17.03.2026
  23:49

Vi er stadig en del medlemmer som ikke ønsker at bruge facebook, hvorfor denne satsning?

Hvorfor ikke udnytte dette forum?

Man benytter allerede en facebookside, efter sigende for at hverve nye medlemmer, hvor mange?.

Hvad vil man opnå med en "medlemside" som ikke alle medlemmer kan/vil benytte?

En You tube kanal! Her er allerede et galleri i dette forum som skiger efter billeder, et download forum som kan rumme meget mere, men fra hvem. 

You Tube er allerede fyldt med mere eller tvivlsomme vejledninger og tåber som vil vise hvor "stærkt" deres MZ kan køre etc.

Er dette den "nye" virkelighed? 

...for de udvalgte.


Gunnar Olsen

  18.03.2026
  11:04

Jeg fortsætter.

At være medlem af en klub, er at være en del af et fællesskab. For at føle at man er en del af dette fællesskab er der behov for at man bliver informeret om ALT hvad der foregår, i modsat tilfælde vil man føle sig uden for.

Dette er lidt firkantet forklaret, men medlemmerne har forventning om at mærke at de er en del af fællesskabet. Hvis man danner grupperinger er der skabt grundlag for intriger og misforståelser.

Det må være bestyrelsens formål at samle op om fællesskabet, ikke sprede det, selv om det betyder laveste "fællesnævner" forstået som bladet og MZ klubforum.

Niels Svane har intentioner om billeder og reportager fra klub og medlemmers aktiviteter, dette har skiftende redaktører tigget og bedt om i årtier, mange har kigget i dette forums galleri uden at blive begejstret for dækningsgaden.

Niels det er en stor opgave du er på, vi har savnet det længe og hvis du vil bruge det eksisterende blad og forum, vil din indsats i høj grad medvirke til at styrke fællesskabet og klubbens værdigrundlag.

Ved at starte et facebook arrangement river i klubben over, dem der er med og dem der ikke er. Det er ikke i overensstemmelse med klubbens formål, som er at SAMLE.


Niels Svane

  18.03.2026
  11:43

Kære Gunnar, 

Dette var den forventede holdning, og svar jeg forventede, derfor denne klarlæggelse: 

Jeg understreger derfor igen: Dette er IKKE en erstatning for det eksisterende forum, hjemmeside, mediedeling mv. 

Jeg sørger for at opdatere hjemmesiden med billeder, klip mv. - youtube er valgt som filmklip-kanal, da denne er bygget til det samme. Det er en hjemmeside i dette format ikke. Se det som en tilføjelse og adgang til nye medier, der tidligere ikke blev delt - ikke en nedgradering af eksisterende hjemmeside. Bladet vil ligeledes blive prioriteret (Henrik gør et skidegodt arbejde), og jeg bidrager selv løbende hertil. 

Jeg har fra ultimo april ansvaret for at opdatere hjemmesiden, og dermed vil galleriet, vidensdatabasen mv. blive opdateret og blive tidssvarende ift. de billeder og andet, der er akkumuleret de sidste par år. 

Jeg har fuldt forståelse for at den eksisterende klub skal styrkes, hvorfor ingenting der foregår på facebook bliver forbeholdt gruppen, og ligeledes den anden vej. Kald det dobbeltarbejde, men det er min opgave. 

Slutteligt: Virkeligheden er at klubbens medlemstilgang er et udvalgt segment, der ofte har ejet en MZ som unge engang i 70'erne, 80'erne og 90'erne, og ikke nyklækkede motorcyklister, der higer efter et klubfællesskab, langture i godt selskab, og vidende ældre medlemmer, der kan støtte op hvis mekaniske problemer opstår. Ergo en vis grad af modernisering og synlighed er nødvendig. Derfor er vi også nogle stykker, der har valgt at troppe op på Fredericiamessen, for at møde folk ansigt til ansigt, og fortælle om klubben.  

Som sagt er bidrag og støtte til det nye tiltag ønskeligt. Jeg har optagegrej, drone, mikrofoner og filmredigeringssoftware parat til optagelser fra ture, træf og værkstederne, således at alle på både hjemmeside, facebook, og i den store verden, kan følge med i MZ-klub Danmarks superdejlige sammenhold, maskiner og arrangementer.

Jeg håber du bifalder ændringerne, og jeg vil gerne besøge dig i værkstedet, og optage et segment til hjemmesiden, for jeg ved hvor ekspertisen og unikke mekaniske løsninger skal findes. 

Niels

Har i medlemmer specifikke bidrag, så send dem gerne til nillersvane@gmail.com 

Niels Svane

  18.03.2026
  11:46

Hej Steffen, 

Det er meget forståeligt - FB er i nogle aspekter en træls omgang. 

Jeg har i et svar til Gunnar i denne tråd, klarlagt hvad visionen er, og her også understreget at intet bliver forbeholdt facebook-gruppen. Jeg ser det modsat som min forpligtelse at dele mest muligt på hjemmesiden, så denne også får et løft og en øget medlemstrafik. 

Jeg håber vi mødes derude i år! 

Mvh Niels

Gunnar Olsen

  19.03.2026
  00:28

Hej Niels


Jeg glæder mig til at se dine resultater i bladet og på klubbens hjemmeside. Du er også velkommen til at besøge vores skruefællesskab på mit værksted. Så længe det handler om blad og hjemmeside, er jeg med.


At synkronisere hjemmeside og Facebook vil være en stor opgave - og umulig, hvis skribenter ikke ønsker, at deres indlæg på hjemmesiden gengives på Facebook. Heller ikke alle ønsker at blive udstillet med billeder på Facebook.


Dermed bliver det et A- og et B-hold.