Højlandstræf
Tidspunkt
11.10.2020 kl. 00.00 - 11.10.2020 kl. 12.00
Sted
Kvægenbjergvej 8, Såby 8752 Østbirk
Beskrivelse

INDBYDELSE TIL 7. ”HØJLANDSTRÆF”  -  9. TIL 11. OKTOBER 2020:



Efter en meget mærkelig motorcykelsæson, hvor alt har været anderledes på grund af ”Det grimme C”, er vi mange der tørster efter normale tilstande. I MZ klubben satser vi på at bidrage til de normale tilstande ved at indbyde til DET 7. HØJLANDSTRÆF fra fredag den 9. oktober til søndag den 11. oktober 2020. Er du medlem – eller agter du at blive medlem af klubben, bedes du overveje om følgende ikke kunne være interessant at deltage i:


Fællestur hen over de højeste punkter i Danmark

Stå på Yding Skovhøj (170 m.o.h.) og synge sange fra MZ sangbogen med en kold øl i hånden

Spille luftguitar til snavset musik i Højlandshallen

Stå skulder ved skulder og lave mad på en 4 søjlet lift – DK´s fedeste samtalekøkken.

Opleve en bundløs ”videnbank”, hvor du får alle tips til at holde dit gamle østtyske kørejern i gang.

Vågne i telt eller shelter og nyde udsigten over marker og det åbne land.

Synge flere sange fra MZ sangbogen måske akkompagneret af en dejlig harmonika.

Nyde en lækker specialbajer mens røverhistorierne fosser ind over bordet eller ved bålet

Eller bare sidde i en stol og nyde synet af de røde glenter, som dovent svæver rundt i termikken.

Osv. osv. osv. . . . . . . . . . . . . . . .


Mugge og Sus lægger plæne og lokale til HØJLANDSTRÆFFET og skulle vejret, mod forventning, drille, er der masser af plads i Højlandshallen til blus og liggeunderlag.

Fællesturen bliver på 60-80 km og vi forventer at alle er fuldtanket inden start på en rundtur i noget af Danmarks smukkeste natur, i de skønneste efterårsfarver.


Tidsplan for HØJLANDSTRÆFFET:

Fredag 9/10: Ankomst til træffet fra kl. ca. 14:44:04 (lidt senere end sidste år)

Lørdag 10/10: Kl. ca. 12:59:15 – fællestur rundt i den tynde luft. Kaffe/kage pause undervejs.


Dette indlæg er forfattet den 4. august, og vi ved jo ikke hvordan Coronasituationen vil være op til HØJLANDSTRÆFFET. Men er du i tvivl om noget, kan du ringe eller maile til Anton eller Mugge.


Adresse – HØJLANDSTRÆFFET:  Kvægenbjergvej 8, Såby, 8752 Østbirk


E-mails: Anton:  chancen1979@gmail.com

Mugge:  kvejnbjerg@gmail.com


Telefon: Anton:  52170686,   Mugge:  22756264


VI GLÆDER OS HEEELT VILDT TIL AT SE DIG TIL ”HØJLANDSTRÆFFET”


Anton og Mugge



MZ Klub Danmark